Hejsa igen.
Fedt at høre nogle nye stemmer. Så føler man sig jo lidt mindre sær
Vi har nok lidt stigma i Danmark omkring dette emne da vi i kraft af vores fredelige historie og relativ tætte forhold til staten og myndigheder, ikke nødvendigvis har sammen udgangspunkt som for eksempel i USA. Men som gammel spejder, siger jeg jo "Vær beredt!". Ikke så sært at gerne ville være forberedt på at kunne klare sig selv, og beskytte sin familie osv. Så længe forberedelserne forbliver en lyst, ikke en tvang, så er det vist ikke sært.
Her går mig og den lille familie og forbereder os på forskellige scenarier. Arbejder ikke ud for et specifikt scenarie, men prøver at ramme de fleste ud fra en 3-aksede skala der hedder areal/indtog/varighed. Hvor omfang er geografisk omfang, indtog tid fra tegn opstår til du er på egen hånd, og længde er tiden det tager før forholdende er normaliseret. F.eks.
* Lille areal-hurtig indtog-kort varighed: Kunne være en lokal katastrofe, oversvømmelse, kemi-udslip, midlertidig civile uroligheder, terrorhandlinger, forsyningsproblemer eller tilsvarende i din bydel, by eller region.
* Stort areal-langsom indtog-lang varighed: Kunne være økonomisk depression som følge af vores 'penge som gæld' system vi benytter os af. Valuta krak. Politisk revolution. Klima-ændringer.
* Stort areal-hurtig indtog-kort/mellemkort varighed: Kunne være en verdensomspændende pandemi, krig, global naturkatastrofe (meteorer, supernova, sol-storm, supervulkan, zombie-udbrud(Humor tilladt!) etc.)
* Disse var bare for at symbolisere hvad jeg mener med de forskellige scenarier på denne 3-skala-model. Flere scenarier er jo mulige. Vil ikke hæfte mig ved et enkelt.
For areal gælder: Hvis begrænset areal, kan det være en ide at evakuere. Vi kender det fra "Bug-out-bags". Hvis arealet er stort, må vi forholde os til at blive hvor vi er, eller måske kun flytte ud af tæt bebygget område, men egentlig upåvirket område ville ikke kunne nås.
For indtog gælder: Nogle situationer kan opstå fra det ene sekund til det næste, her er det igen vigtigt med en bug-out-bag. Eller, get-home-bag som bringer dig i relativ sikkerhed. På den korte tids-skala vil de mest basale produkter også være svære at få fat i. Vi så det fint for en håndfuld år siden da Danskerne begyndte at hamstre gær fordi nogle lastbils chauffør havde problemer med deres overenskomst.
For længe: Et kortvarig sigt vil 'prepping' være nok. Men på den længere tids-skala vil prepping af basale produkter være urealistiske. Her vil lokation, netværk og personlige kompetencer være mere nødvendige. F.eks. at havde et sommerhus, med gode indforstået naboer, og færdigheder inden for jagt, landbrug, fiskeri, bygningshåndværk, medicin eller mekanik. Dertil kommer prepping af længere sigtede værktøjer som have/drivhus, vand-kilde, energi-kilde, varme-kilde, sikkerhed, stand-alone kommunikation osv. være essentielt. Investering i f.eks. sølvmønter kunne også være en ide på denne tids-skala.
Lidt om mig og mine forberedelser:
Mand i start 30'erne. Under middel indkomst. Bosat i København.
Mig og min mindre familie har stødt de sidste to år (særlig sidste 6 måneder), prøvet at forberede os på en bred vifte af scenarier. Jeg har brugt en del tid på at undersøge tilgange til det at overleve, lidt af en hobby. Vores økonomi tillader ikke det store spillerum, men har dog sikret fornuftig bug-out-bag, solidt tøj og fodtøj samt et foråd af mad, drikke, gas og nødvendigheder på cirka 3-4 måneder for en person (1 måned for familien samlet). Derudover ting som gas-masker, gaffa-tape, etc. etc. Det er en længere liste med ting til specifikke scenarier. Derud over arbejder vi nu med planer for hvordan vi skal handle i forskellige scenarier.
I fremtiden ser det ud til et familie medlem kan få et hus i en mindre by, og vi sammen har lidt mere økonomisk spillerum. Så vi ønsker at arbejde på ting som drivhus, vandfiltre, amatør-radio licens, jagt-tegn og solceller/generator/batteri-bank.
Blev en lidt lang post. Men har det med at blive revet med når det er noget der betyder meget for mig
Jeg vil gerne i kontakt med nogle af jer. I første omgang bare for at diskutere indgange til scenarier og forberedelser. Men måske på længere sigt skabe egentlig virkelig kontakt og evt. samarbejde.
Skriver en "poke-besked" til jer nu, SurvivalDK, Camillak, escape, ApartmentPreppingDK, Danishprepper, Andref + rov.
EDIT: Forumet lader mig åbenbart så ikke sender beskeder direkte fordi jeg ikke har 5+ posts endnu. Håber at høre replies her på denne thread til at starte med så!
Alt held og lykke.
Vær beredt!
- Mono